Sorgsprog

Sorgsprog

Grethe Andersen

En bog med teori og eksempler på

- at sorg er tabu, og at vi derfor mangler et sorgsprog

- hvordan vore forestillinger om at komme hurtigt videre påvirker vor kommunikation med en sørgende

- manglende bevidsthed om virkningen af vore udsagn

- akavede og sårende udsagn til en sorgfuld

- hvordan vi åbner for god lægende kommunikation

Sproglaboratoriet

Om bogenPosted by Grethe Andersen Sun, April 18, 2010 01:24:48

Interview på P1 Sproglaboratoriet om sorgsprog. Interviewer Christoffer Emil Bro.

http://www.dr.dk/P1/Sproglaboratoriet/Udsendelser/2010/02/24134549.htm

Aftenshowet

Om bogenPosted by Grethe Andersen Sun, April 18, 2010 00:28:08

D. 16 marts 2010 interviewet i Aftenshowet på DR1 af Nicolaj Koppel om min bog Sorgsprog, tak for nu og altid

Eksempler fra bogen:

Om bogenPosted by Grethe Andersen Mon, June 15, 2009 14:45:56

ANTYDNINGER:

Nu er der da gået to år, har du det ikke bedre

Hvor lang tid er det egentlig, siden din tvilling døde?

Du er altså blevet for tynd.

Alle udsagnene antyder noget om den sorgfulde – at denne må komme videre, at der nu er gået nok tid, og at den sørgende ser for trist ud.

Ingen af udsagnene inddrager åbent den sørgende, så han eller hun kan få udtrykt sine følelser, hvad langt de fleste sorgfulde så gerne vil.

Spørg, spørg, spørg til den sørgende i stedet.

RÅD OG DIREKTIVER:

Du skulle nu tage at rejse lidt ud.

Du ville få det bedre ved at tage ferie

Du skulle tage at gå til….

Mange mennesker i de sørgendes omgivelser giver velmente råd, vejledninger og vurderinger til og af den sorgfulde, men ofte er det forslag om adspredelser, og de fleste sørgende har ikke brug for adspredelser, men for lydhørhed og åbenhed.

Min bog rummer mange eksempler på omgivelsernes akavede udsagn til den sørgende og eksempler på, hvordan man i højere grad kan tage den sørgende ind.

Bogen Sorgsprog

Om bogenPosted by Grethe Andersen Mon, June 15, 2009 14:44:52

Sorgsprog

I de fleste dagligdags situationer har vi et sprog til rådighed.

Det har vi lært.

Langt de fleste ved, hvordan man skal ytre sig i de forskellige kulturer, vi bevæger os rundt i.

Anderledes gælder det at tale om sorg.

Vi mangler i vor moderne rationelle verden en sorgkultur, fordi sorg stadig er tabueret.

Og det betyder, at vi savner et sorgsprog.

Mange bøger om sorg handler om sorgprocessen og sorgbearbejdning.

Min bog handler om det sprog, som vi mangler, når vi møder en sørgende.

Vi skal alle ud i samfundet, ud blandt andre mennesker, selvom vi har oplevet stor sorg.

Det er mødet med en sorgfuld, min bog tager fat på med konkrete eksempler.

Vi har lært en række konventionelle udtryk, men vi mangler ofte et egentligt lægende sorgsprog.

Vor måde at udtrykke os på er bestemt af forestillinger og normer i vort samfund, og da det her ofte gælder om at komme hurtigt videre, at normaliseres, viser disse forestillinger sig i vort sprog.

Vi vil alle så gerne hjælpe en sørgende, men ofte savner vi ord.

Mange udsagn til en sørgende er velmente – men meget ofte akavede og sårende.

De blokerer tværtimod for hjælp.

Vi handler med hinanden, når vi bruger sproget.

Sproget gør noget ved os, og netop når vi møder en sorgfuld person, som er skrøbelig, er det vigtigt, at vi evner en lindrende og åben kommunikation.

Vi vil så gerne, at den sørgende skal blive ”normal og glad” igen, og vi glemmer i vort velmente ønske ofte den sørgendes behov.

Netop det, at vi glemmer den sørgende i al vor iver efter at bringe denne videre, kalder jeg i min bog at blive på egen banehalvdel.

Vi antyder, bedømmer, giver råd og vurderinger, iscenesætter os selv.

Men vi overser ofte den sørgendes behov.

Vore udsagn er velmente, men virkningen er ofte grum og sårende.

Sorg er smertefuld, også for omgivelserne, fordi vi alle konfronteres med vor egen skrøbelighed og forgængelighed.

Når emner er tabuerede og svære, udtrykker vi os ofte i flugtytringer. Vi viger udenom.

Vi er ofte ikke bevidste om vore udsagn, og det er den manglende bevidsthed om det, vi siger til en sorgfuld, der behandles i bogen.