Sorgsprog

Sorgsprog

Grethe Andersen

En bog med teori og eksempler på

- at sorg er tabu, og at vi derfor mangler et sorgsprog

- hvordan vore forestillinger om at komme hurtigt videre påvirker vor kommunikation med en sørgende

- manglende bevidsthed om virkningen af vore udsagn

- akavede og sårende udsagn til en sorgfuld

- hvordan vi åbner for god lægende kommunikation

Mine forudsætninger:

InfoPosted by Grethe Andersen Mon, June 15, 2009 14:49:47

Jeg har i 32 år været gymnasielærer i dansk og har beskæftiget mig meget med både skriftlig og mundtlig kommunikation.

Vi handler med hinanden, når vi kommunikerer med hinanden. En frase siger det er ikke ordet, men det er i høj grad ordet og ordene, som vi bruger til hinanden.

Jeg mistede min tvillingsøster for fire år siden, og tabet af hende har gjort mig meget lille og halv. Det er nok svært for mange at fatte, hvad det betyder at miste en, man har været totalt forbundet med i 58 år.

Sorgen tager tid, måske tager den altid.

Jeg har de to første år nedskrevet de udsagn, som mennesker omkring mig har mødt mig med – alle sikkert velmente, men ofte akavede og sårende, fordi sorgen bliver skubbet væk, og man oplever, at mange ubevidst kommer til at udtrykke, at man vil blive i sorgen.

Men sorgen er der, og det er vigtigt, at den sørgende ”får lov til” at have sin sorg.

I bogen gives der mange eksempler på såvel lukket sårende som åben lægende kommunikation med den sorgfulde.

BOGENS MÅLGRUPPE:

Mit mål med bogen er at skabe højere grad af bevidsthed om kommunikation med mennesker, som er blevet ramt af stor sorg.

Målgruppen er, håber jeg, professionelle – psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, læger, præster etc., som i deres virke ofte står over for mennesker i sorg.

Mit håb er, at også mennesker i almindelighed kan drage nytte af mine erfaringer, når de møder sorgfulde og skal forholde sig til det ubærlige.

Først når man selv tør åbne for sorgen, kan man tage den sørgende ind.